Stram struktur

Konstrueres

Historier

ved

Natascha Bahn


Arbejdstitel: Gemmested for de Modige

Stram Struktur

For denne roman har jeg valgt at strukturere historien relativt stramt. Det vil sige, at jeg har sat nogle parametre for mig selv, som jeg vil overholde for at bygge historien op på en bestemt måde. Det gælder både indholdet og formen.


Selve historien foregår det samme sted næsten hele bogen igennem. Det er en svær disciplin, for historier bliver ofte kedelige, hvis de ikke skifter setting. Jeg varierer en smule, og uddyber med flashbacks ind, der hvor de er relevante, og de gør, at historieforællingen ikke står stille.


Rammen om historien er for denne roman henholdsvis første og sidste kapitel, hvoraf det første er bevægelsen hen til settingen og det sidste bevægelsen væk derfra. Der er mange andre rammesættende elementer i de to kapitler, som gør dem til tvillinger, fx temaet støv, der går igen i forskellige former.


Formen på romanen er også struktureret. Jeg har valgt at inddele den i 4 dele:


1) Flygt, mens du kan

2) Tag styring over dit liv

3) Vær tro mod dig selv

4) Vær frygtløs


Hver titel repræsenterer både den mentale tilstand, som hovedpersonen er i, og er samtidig et budskab til den læser, der måske sidder i lignende situation og har brug for at vide, hvad der skal til for at bryde fri.


Hvorfor denne struktur?


Fordi det var sådan, jeg selv oplevede vores ophold, og dér kommer virkeligheden ind og hjælper til med struktureringen af historien. Nogle gang har jeg glemt at have disse specielle fokusser i delene, men nu, hvor jeg er i færd med at redigere, har jeg en rettesnor.


At sætte kriterier for historiens udvikling på den måde er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at jeg bliver hjulpet med at huske på, hvor i historien, jeg er, mens jeg skriver, og hvilken tilstand karaktererne er i. Det vil også hjælpe læseren ved at fremhæve hvor, vi er henne i udviklingen.

Men jeg må sige, at det også nogle gange kan føles som stopklodser. For ulempen er, at strukturen selvfølgelig skal overholdes. Det bliver så ikke altid, men så kigger jeg kritisk på kapitlet og spørger mig selv (og karaktererne) om de har fokus på det, som romandelens titel lover. Hvis ikke, så ved jeg hvad, jeg skal have fokus på i redigeringen (totalt ”den tid-den sorg”-mentalitet).


Og så er der selvfølgelig den regel, at regler er til for at blive brudt. Og det bliver mine også. Min setting er ikke kun krisecentret, men også udendørsområder og visit til andre byer og instanser, så selvom jeg i mit hoved tænker strukturen på romanen som stram, så er den kun så stram, at jeg kan tillade mig at vandre lidt til andre sider.


Egentlig kan jeg godt lide at arbejde udfra en prædefineret struktur, og vil sikkert også til at gøre det igen en anden gang, men de andre projekter, jeg arbejder på lige lægger ikke op til samme struktur og har måske heller ikke brug for samme historiestillads. Så lige  nu er projekt ”Gemmested for de Modige” den eneste roman, jeg konstruerer på den måde. Og det er sikkert meget godt.  :)

Kontakt


Email: kontakt@nataschabahn.com

tlf: +45 61335867



Historier konstrueres


© Copyright. All Rights Reserved.

Natascha Bahn


Aspirerende forfatter, der brænder for at udvikle og perfektionere det håndværk, det er at konstruere historier.


Leder også hjemmesiden Minimalt Aftryk