Skriveblokering

Konstrueres

Historier

ved

Natascha Bahn


Arbejdstitel: Gemmested for de Modige

Skriveblokering

Da jeg nåede lidt over halvvejs med manuskriptet (ca. 60%), gik jeg i stå, selvom jeg havde min outline (plan for kapitlerne), og jeg kunne bare ikke finde ud af hvorfor. Jeg skrev lidt på senere kapitler (jeg skriver aldrig kronologisk, men altid hvad, jeg lige er i humør til), en kunne ikke rigtig kommet tilbage i flowet.


Det meste af tiden havde jeg meget mere lyst til at gå ud og snakke med andre mennesker, men jeg vidste jo, at bøger ikke skriver sig selv. Så jeg tvang mig selv til at blive ved og spurgte mig selv, om der var noget ved historien, jeg ikke var tilfreds med.


Og det var der.


Den biperson, som jeg havde haft fokus på, var ikke portræteret sådan, som jeg gerne ville, og historien var fladet ud og blevet kedelig, selvom jeg havde holdt outlinen. Og jeg havde ikke haft nok fokus på de tematikker, som jeg havde planlagt (se afsnittet om struktur herover). Okay, så vidste jeg i det mindste, hvor min entusiame var blevet af.


Og så gik jeg ud.


For én ting er, at finde ud af, hvorfor historien ikke kan holde ens begejstring (og dermed også ens kommende læseres), men noget andet er at vide, hvordan man fungerer som forfatter i hverdagen. Og jeg er bare et mega socialt menneske, som har brug for at tale med folk og ikke kun sidde i et stille rum foran min computer dagen lang. Jeg var med andre ord i underskud af socialt liv.


I stedet for at sidde derhjemme, tog jeg derfor min computer med på café hver dag, så jeg kunne skrive i nærheden af andre mennesker. Og jeg omkstrukturerede de forgående ti kapitler, som havde dræbt min motivation, sådan at jeg igen kunne se karakterene for mig og mærke, at historien blev drevet fremad.


Det vendte bøtten, og blokaden (som aldrig er en blokade, men underbevidste problematikker) gik væk. Og i skrivende stund har jeg lige færdiggjort første kladde. Hurra!

Kontakt


Email: kontakt@nataschabahn.com

tlf: +45 61335867



Historier konstrueres


© Copyright. All Rights Reserved.

Natascha Bahn


Aspirerende forfatter, der brænder for at udvikle og perfektionere det håndværk, det er at konstruere historier.


Leder også hjemmesiden Minimalt Aftryk