Gemmested for de Modige

Konstrueres

Historier

ved

Natascha Bahn


Arbejdstitel: Gemmested for de Modige

Stram Struktur

For denne roman har jeg valgt at strukturere historien relativt stramt. Det vil sige, at jeg har sat nogle parametre for mig selv, som jeg vil overholde for at bygge historien op på en bestemt måde. Det gælder både indholdet og formen.


Selve historien foregår det samme sted næsten hele bogen igennem. Det er en svær disciplin, for historier bliver ofte kedelige, hvis de ikke skifter setting. Jeg varierer en smule, og uddyber med flashbacks ind, der hvor de er relevante, og de gør, at historieforællingen ikke står stille.


Rammen om historien er for denne roman henholdsvis første og sidste kapitel, hvoraf det første er bevægelsen hen til settingen og det sidste bevægelsen væk derfra. Der er mange andre rammesættende elementer i de to kapitler, som gør dem til tvillinger, fx temaet støv, der går igen i forskellige former.


Formen på romanen er også struktureret. Jeg har valgt at inddele den i 4 dele:


1) Flygt, mens du kan

2) Tag styring over dit liv

3) Vær tro mod dig selv

4) Vær frygtløs


Hver titel repræsenterer både den mentale tilstand, som hovedpersonen er i, og er samtidig et budskab til den læser, der måske sidder i lignende situation og har brug for at vide, hvad der skal til for at bryde fri.


Hvorfor denne struktur?


Fordi det var sådan, jeg selv oplevede vores ophold, og dér kommer virkeligheden ind og hjælper til med struktureringen af historien. Nogle gang har jeg glemt at have disse specielle fokusser i delene, men nu, hvor jeg er i færd med at redigere, har jeg en rettesnor.


At sætte kriterier for historiens udvikling på den måde er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at jeg bliver hjulpet med at huske på, hvor i historien, jeg er, mens jeg skriver, og hvilken tilstand karaktererne er i. Det vil også hjælpe læseren ved at fremhæve hvor, vi er henne i udviklingen.

Men jeg må sige, at det også nogle gange kan føles som stopklodser. For ulempen er, at strukturen selvfølgelig skal overholdes. Det bliver så ikke altid, men så kigger jeg kritisk på kapitlet og spørger mig selv (og karaktererne) om de har fokus på det, som romandelens titel lover. Hvis ikke, så ved jeg hvad, jeg skal have fokus på i redigeringen (totalt ”den tid-den sorg”-mentalitet).


Og så er der selvfølgelig den regel, at regler er til for at blive brudt. Og det bliver mine også. Min setting er ikke kun krisecentret, men også udendørsområder og visit til andre byer og instanser, så selvom jeg i mit hoved tænker strukturen på romanen som stram, så er den kun så stram, at jeg kan tillade mig at vandre lidt til andre sider.


Egentlig kan jeg godt lide at arbejde udfra en prædefineret struktur, og vil sikkert også til at gøre det igen en anden gang, men de andre projekter, jeg arbejder på lige lægger ikke op til samme struktur og har måske heller ikke brug for samme historiestillads. Så lige  nu er projekt ”Gemmested for de Modige” den eneste roman, jeg konstruerer på den måde. Og det er sikkert meget godt.  :)

Fantasi og virkelighed

Som sagt er denne roman baseret på mine personlige oplevelser med at bo på et krisecenter, men det er ikke en selvbiografi.


Hvorfor ikke?


Fordi virkeligheden ikke strukturerer sig efter de litterære strukturer, som skal til for at opbygge en historie, følger et logisk plot, ophober spænding, kulminerer i et klimaks og præsenterer karakterudvikling på en sympatisk og plausibel måde. Mange selvbiografiers spænding skabes ikke af det skrevne, men af at læseren kender personen, fordi den typisk er kendt, og læseren har allerede visse forventninger, som de nyder enten at få bekræftet eller chokket ved ukendt viden, eller måske nyder læseren bare at kende personen mere intimt. Hvis man ikke er kendt for noget, så er folk som regel ligeglade med ens historie, uanset hvor vanvittig, den er.


Så jeg vidste allerede fra starten, at jeg ville basere romanen på egne erfaringer, men blande den med fantasi for at kunne opbygge den som skønlitterær form.


Jeg startede ud med næsten 100% korrekte gengivelser af virkelige hændelser, men fandt hurtigt ud af, at for at gøre manuskriptet spændende på den litterære måde, var jeg nødt til at tilføje mere og mere fantasi. Det er en fin balance, og man er nødt til at vide hvorfor, man bruger visse effekter, og hvornår det at være loyal overfor virkelige mennesker overskygger historiens opbygning.


Men i bund og grund skal det fungere som bog. Ellers kan det være lige meget.


Og hvad kan jeg så bedst lide? Helt klart fantasien. Der kan jeg jo selv bestemme hvem, hvad og hvor, og konstruere historien, så den fungerer og har et logisk plot, som læseren kan føle sig engageret i, uden at jeg som forfatter er begrænset af virkeligheden.


Hvor meget, der er virkelighed, og hvad, der er fantasi, det må så være min hemmelighed.





Skriveblokering

Da jeg nåede lidt over halvvejs med manuskriptet (ca. 60%), gik jeg i stå, selvom jeg havde min outline (plan for kapitlerne), og jeg kunne bare ikke finde ud af hvorfor. Jeg skrev lidt på senere kapitler (jeg skriver aldrig kronologisk, men altid hvad, jeg lige er i humør til), en kunne ikke rigtig kommet tilbage i flowet.


Det meste af tiden havde jeg meget mere lyst til at gå ud og snakke med andre mennesker, men jeg vidste jo, at bøger ikke skriver sig selv. Så jeg tvang mig selv til at blive ved og spurgte mig selv, om der var noget ved historien, jeg ikke var tilfreds med.


Og det var der.


Den biperson, som jeg havde haft fokus på, var ikke portræteret sådan, som jeg gerne ville, og historien var fladet ud og blevet kedelig, selvom jeg havde holdt outlinen. Og jeg havde ikke haft nok fokus på de tematikker, som jeg havde planlagt (se afsnittet om struktur herover). Okay, så vidste jeg i det mindste, hvor min entusiame var blevet af.


Og så gik jeg ud.


For én ting er, at finde ud af, hvorfor historien ikke kan holde ens begejstring (og dermed også ens kommende læseres), men noget andet er at vide, hvordan man fungerer som forfatter i hverdagen. Og jeg er bare et mega socialt menneske, som har brug for at tale med folk og ikke kun sidde i et stille rum foran min computer dagen lang. Jeg var med andre ord i underskud af socialt liv.


I stedet for at sidde derhjemme, tog jeg derfor min computer med på café hver dag, så jeg kunne skrive i nærheden af andre mennesker. Og jeg omkstrukturerede de forgående ti kapitler, som havde dræbt min motivation, sådan at jeg igen kunne se karakterene for mig og mærke, at historien blev drevet fremad.


Det vendte bøtten, og blokaden (som aldrig er en blokade, men underbevidste problematikker) gik væk. Og i skrivende stund har jeg lige færdiggjort første kladde. Hurra!






Redigering og tematik

Jeg er pt i redigeringsfasen på første kladde og er stødt på en problematik, som de fleste forfattere burde være (men ikke altid er) opmærksomme på. Nemlig tematik.


I min første kladde døde en biperson, som man har fulgt tæt, og som på ingen måder fortjente det.


Hvorfor?

Fordi det giver en chok-effekt, som er med til at holde læseren på kanten af sofaen. Bare se ”Game of Thrones”. Den tv-serie smider om sig med chok og ikke altid af andre årsager end chokket for chokkets skyld.


Men noget føltes forkert. Jeg sad med et manuskript, som gav en følelse af modløshed og uretfærdighed. Er det det budskab, jeg vil give til mine læsere? For alle historier viderebringer et budskab eller en morale, uanset om det er hensigten eller ej. Det kan være godhed/ondskab, politisk retfærdighed, kamp for selvstændighed, følge dine drømme, whatever.


Jeg har vidst lige fra starten, at denne roman skulle viderebringe budskab (se afsnittet om stram struktur), men det var på ingen måde de budskaber, jeg sad tilbage med ved endt gennemlæsning.


Så jeg i går omskrev jeg hele det sidste kapitel, så bipersonen ikke dør, og hvilken forskel det har gjort. Allerede nu, selvom jeg pt ikke er færdig med redigeringen, er romanen gået fra tematikken ”at leve med sorg” til tematikken ”mod” og ”håb”. En meget mere optimistisk og opløftende bog, hvilket var det, jeg gerne ville med den.


Så selvom jeg har måttet ofre et twist hen mod slutningen, så er manuskriptet så meget bedre og viderebringer de tematikker, jeg gerne vil.


Måske tv-producenterne bag ”Game of Thrones” skulle have overvejet det, inden de skød den sidste sæson…

Kontakt


Email: kontakt@nataschabahn.com

tlf: +45 61335867



Historier konstrueres


© Copyright. All Rights Reserved.

Natascha Bahn


Aspirerende forfatter, der brænder for at udvikle og perfektionere det håndværk, det er at konstruere historier.