3 POVer

Konstrueres

Historier

ved

Natascha Bahn


Arbejdstitel: Den forbudte viden

3 POVer

Til denne bog har jeg planlagt at bruge tre forskellige point og views. Det er der forskellige årsager til.


For det første er plottet opdelt i tre, som bogstaveligt talt sker på tre forskellige steder på jordkloden, og som derfor skal følges udfra den hovedperson, som befinder sig der.


Den anden grund er, at det giver mulighed for at skildre både ”den gode” og ”den ondes” synsvinkler. Ingen er ond i deres egen historie – alle er helten i sin egen historie. Men fordi de alle tre er helten for sig selv og modstander for de andre, så giver det en super spændende dynamik, i stedet for bare at have en helt og en modstander – færdig. Og fordi historien har brug for en ”bad guy”, så er selv han en sympatisk person. Se, det er spændende som forfatter at lege med!

Men hvordan strukturerer man så lige det? Heldigvis er jeg en outliner og går derfor rigtig meget op i at planlægge historiernes struktur. Her er hvad, jeg har gjort indtil videre:


Hver hovedperson har fået tildelt en farve (man må jo gå pædagogisk til værks).

Derefter har jeg lavet en komplet outline for hver person fra start til slut, hver isæt opdelt i de respektive plotpunkter, som passer i en 3-akt-struktur.

I Bog&Idé fandt jeg nogle super store, linjerede post-its i forskellige farver. Dem overførte jeg de tre outlines til, hver med sin farve.


Til sidst lagde jeg alle post-its op på linje, så de lå i farverækkefølge og så på hvordan, plotpunkterne forholdte sig til hinanden. Nogle kunne udelades, fordi det blev dækket af en anden person. Nogle ting kunne flettes sammen til ét plotpunkt i stedet for flere, og nogle steder manglede en overgang, men efter nogen tids mingeleren rundt fik jeg det til at passe. Fantastisk!


Nu har jeg én lang 3-akts-outline perfekt vævet af tre forskellige Point of Views, som kommer i jævn rækkefølge, og som giver mening både i forhold til det udmiddelbare plotforløb og den overordnede struktur.


Jeg har aldrig outlinet på den måde før, men det er spændende at prøve nye teknikker, og taget i betragtning af, at jeg selv har fundet på metoden, så er outlinen en kæmpe succes.


Nu skal den bare skrives!

Kontakt


Email: kontakt@nataschabahn.com

tlf: +45 61335867



Historier konstrueres


© Copyright. All Rights Reserved.

Natascha Bahn


Aspirerende forfatter, der brænder for at udvikle og perfektionere det håndværk, det er at konstruere historier.


Leder også hjemmesiden Minimalt Aftryk